Fyn – Langeland – Ærø rummer mangt og meget, her er dejlige kystbyer, eksempelvis Svendborg hvorfra man kan sejle til Ærø. En tur rundt langs Fyns kyster er en stor oplevelse.
Odense er Fyns storby og rummer bl.a. H.C. Andersens hus, Odense Å og Odense Zoo, hertil kommer naturligvis den hyggelige midtby med mange shopping-muligheder.
Fyn er den landsdel i Danmark, der rummer flest herregårde, og Egeskov Slot er et godt og flot eksempel. Fjor og Bæltcenteret i Kerteminde er absolut også et besøg værd.
Langeland er 52 kilometer lang og op til 11 kilometer bred. Tranekjær Slot er et besøg værd, og man kan gå en tur i Slotshaven. Den største langdysse på øen er Kong Humbles Grav. Graven har indeholdt menneskerester, der skønnes at være op til 4.000 år gamle.
Oprindeligt var Ærø delt i to dele, så Marstal kun stod i forbindelse med resten af Ærø med vadestedet Drejet. Først efter at Gråsten Nor i 1856 blev inddæmmet, fik Marstal-halvøen en fast vejforbindelse til det øvrige Ærø. Ærø har en meget speciel og fascinerende natur.