Himmerland

Himmerland, der er kendt for både sin smukke natur og en fantastisk kystlinje, ligger i det østlige Nordjylland – syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord. Den største by er Aalborg.

I det nordøstlige Himmerland ligger Danmarks største højmose, Lille Vildmose – et af Danmarks vildeste naturområder med aktiviteter for hele familien. I Himmerland finder I også de lyngklædte Rebild Bakker og den, efter danske forhold, store Rold Skov.

Himmerland er et attraktivt ferieområde – for dem, der ønsker at slappe af og måske nyde ”det lokale køkken”, men også for de feriegæster, der gerne vil fiske, spille golf, vandre, cykle og svømme, da området byder på skønne strande, flotte golfbaner og mange cykel- og vandrestier.