Thy og Limfjorden udgør en del af Nordjylland med byen Thisted som centrum.
Her finder man Nationalpark Thy, Danmarks første nationalpark, oprettet i 2007, og officielt indviet i august måned 2008. Nationalparken omfatter 24.370 ha og strækker sig over et op til 12 km bredt bælte fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord, med klitheder og vildtreservat.
Den lille by Klitmøller er efterhånden meget kendt som et nordisk paradis for windsurfere og kitesurfere. Området er også kendt under navnet Cold Hawaii. I Thy finder man en fantastisk natur og plads til at udfolde sig og nyde naturen.